Service

Jeg savner de små kiosker, i gamle dage. De findes sikkert endnu, i de små byer, men ikke i de større byer. Dengang mælken og smørret havde et lille klistermærke med prisen på. Du kunne gå ind i en kiosk og købe alverdens ting en på en søndag.

Engang farvede jeg mit hår totalt blond, og fortrød så også derefter. Jeg tog noget toner der skulle gøre det brunt igen med det resultat, at mit hår blev lyserødt! Jeg skulle starte i skolen mandag, og det var søndag, og kunne ihvertfald ikke drømme om at tage i skole med lyserødt hår. Heldigvis var der en kiosk der havde åbent, en kiosk hvor man kunne købe alverdens ting. Blandt andet rigtig hårfarve. Så jeg tog en bøllehat på og min mor og jeg gik i kiosken for at købe hårfarve. Mit hår blev dejlig brunt igen! Takket være kiosken med de alverdens ting.

I dag mangler jeg smør, det er søndag og pinse, og der er ikke ÉN butik der har åbent!

Hvis jeg var hjemme i Grønland var der helt sikkert en kiosk eller butik der holdte åben. Jeg ved ikke helt hvad der er bedst. Når jeg går i butikken her i Danmark, bliver jeg eneste evig gang hilst med et "Hej", og "fortsat god dag", hvis jeg går i en tøjbutik i Danmark, kommer ekspedienten farende og spørger mig om de kan hjælpe mig med noget. Og de hjælper til med alt!
I Grønland kommer der aldrig nogen og spørger mig, om de kan hjælpe mig med noget, jeg får heller aldrig "Hej" eller "fortsat god dag" (Jo I brugsen i Nuuk gør de det). Men jeg er egentlig glad for at nogle butikker holder åbent, så jeg ka få det smør jeg mangler, eller hårfarve til lyserødt hår. Men kunne man ikke få et "hej" og "fortsat god dag" alligevel? Jeg mener, det er jo ikke særlig hårdt, at sige de ting...