Nu er jeg sur!
Grønland er et land med 56.00 indbyggere. Du kan ikke med tog eller bil køre til en anden by, du skal enten med flyver eller skib for at komme til en anden by. En øl koster 15 kroner, og du kan ikke få den billigere, en øl i en butik! Mad og grøntsager koster så meget at du nærmest ikke har råd til at spise et ordentligt måltid mad, uden at give 200 kroner for et indkøb. Det er billigere at købe frosne færdigretter. Der er 177.000 indbyggere i Odense, Danmarks tredje største by. I Grønlands største by bor der 15000 indbyggere. I Odense er ca. 300 hjemløse, i Nuuk er ca. 600 indbyggere hjemløse. For at komme hjem på juleferie, må du af med næsten 5000 kr. I Danmark skal du af med 600 kroner tur retur. Ja, jeg ved godt at det ikke kan sammenlignes. I Danmark kan du frit downloade podcasts, hvis du har misset et fedt radioprogram. I Grønland skal du af med 30 kroner for hver podcast program du henter. De fleste bor i dårlige huse med skimmelsvamp, de fleste børn går i dårlige skoler med skimmelsvamp. Flere børn tager i skole uden madpakke fordi forældre har brugt deres penge på verdens dyreste øl. Og madpakken koster nærmest det samme som to øl.
Alligevel sidder Grønlands allerøverste, dem der bestemmer, og beslutter sig for at det nu skal være i orden at indføre motorcykler?!?!
Qaa!