Træsko-wannabe

Hvad sker der lige for træskoen? En træsko er en sko lavet af træ, de er praktiske fordi de er nemme at få på. Gad vide om man dengang da man opfandt træskoen tænke at det var en yderst grim sko, men god er den og den vil jeg bruge til hverdag. Nææh sådan er det ikke engang. Hvis man laver en søgning på træsko kan man blandt andet finde ud af at træsko i meget meget gamle dage blev båret af negative og onde figurer.

I gamle dage kom man jern på sålerne så når man løb larmede det og lavede gnister. Den gode gamle træsko, jeg har aldrig ejet en træsko. Men det kunne være sjovt at eje et par gamle træsko lavet af rigtig træ. Måske jeg skulle fortsætte mit projekt med at lave noget fra bunden, først ribs gele og nu træsko, hjemmelavet. Tror jeg ville smile af stolthed hvergang jeg tog et skridt, ligesom dengang jeg lærte at gå.

I dag har jeg fået nok, hvem er den fladpande der har opfundet gummi-skoene, de der gummi træsko wannabes i skrigende pink og grøn. Hvad gør man hvis man skal slukke et bål og man kun har de fesne gummisko på? De smelter jo i forsøget på at slukke gløderne. Hvor praktisk er det lige?

Ved ikke rigtig hvordan de lyder når man går med dem, kan forstille mig det lyder som når man sætter sig ned på en læderagtig stol og den knirker.
Jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor folk køber disse gummi fiduser.
Lad os stå sammen og få afskaffet gummi-træsko-skoene, lad vær med at købe dem, føl dig ikke tvunget til at købe dem.

Nu vi er igang med at afskaffe ting, så synes jeg også vi lige skulle afskaffe moden med at fjerne øjenbryn. Barberer man alle hårene væk for så at tegne nye? Hvad hvis man har en dårlig dag? Og kommer til at tegne forkert, og så kom til at se overrasket ud hele dagen?
Jeg tror jeg er gået hen og blevet umoderne. Jeg ejer ikke gummisåler og jeg barberer ikke øjenbryn, men jeg laver egne træsko! Og de larmer og slår gnister når jeg løber.

Feriehjernen

Jeg bliver da nødt til at skrive noget på denne blog. Må ærligt indrømme at jeg holder sommerferie. Totalt ferie, har ikke engang tid til at tænke over de små ting vi støder på til hverdag. Når det er hverdag så er det egentlig dejligt lige at stoppe op og tænke over tingene. På en ferie holder hjernen godt nok også fri. Denne tid er blevet brugt til at opleve nye ting. Der er godt nok meget der skal opleves.

Jeg fik plukket godt et kilo ribs og fik lavet ribsgele ud af det. Hold da op og så endda på gammeldags maner. Aldrig har jeg været så imponeret over mig selv, jo måske dengang jeg tog mit første skridt. Det må ha været stort, gad vide hvad der for gennem hjernen da det endelig lykkedes mig at få bevæget det ene ben foran det andet. I dag går vi bare uden at tænke over hvor betydningsfulde vores ben er. Ligesom vi glemmer vores tommelfinger, den er godt nok vigtig. Vi kan ikke skrive ordentligt uden en tommelfinger, hah prøv at bind dine snøre ånd uden tommelfinger. Men sådan er det vel med hele kroppen, jeg kunne godt nok ikke undvære en del. Blev engang spurgt om jeg ville opgive min lilletå for en million. Jeg bruger den jo ik rigtig til noget. En million kunne jeg godt bruge. Men nu hvor jeg mærker på den ville jeg ikke undvære den lille tykke tå, det er jo som at have en lille tyk hundehvalp for altid. Så må millionen anskaffes på anden vis.

Hvis jeg en eller anden dag ( banker lige syv ni tretten under bordet) skulle ende på en øde ø uden noget at spise, så har jeg tit tænkt på at jeg ville spise den nederste del af min tommelfinger, nok mest fordi den lignede et kylligelår, nu tror jeg bare jeg vil sulte og håbe på det bedste, mens jeg spiser jord!

I forgårs fandt jeg ud af at aber ikke kunne svømme, så er det spørgsmål besvaret til dem der går og spekulerer over det. Aber er hunderæd for vand. Tilgengæld kan vi godt lære en abe at svømme, ligesom vi selv har lært at svømme. Ja så kan man sige at hvem har så lært mennesket at svømme, ja mange spørgsmål kan drive en til vanvid. Som hvornår slutter universet. Men det
kan min lille hjerne ikke rumme. Kender i den her: "Adam og Eva skal have to gaver fra Gud, og den første gave skal præsenteres. Og Gud går igang, den første gave er evnen til at kunne stå op og tisse, Adam bliver ivrig og skynder sig at gøre krav på hjernen. Mens Adam render rundt i edens have og tisser op og ned af træer spørger Eva Gud om hvad den anden gave er. Gud svarer " hjernen, Eva hjernen!" hav det godt og husk at hver en celle i din krop har en eller anden betydning, ligesom din handling i hverdagen har en betydning.