torsdag den 14. juli 2011

Træsko-wannabe

Hvad sker der lige for træskoen? En træsko er en sko lavet af træ, de er praktiske fordi de er nemme at få på. Gad vide om man dengang da man opfandt træskoen tænke at det var en yderst grim sko, men god er den og den vil jeg bruge til hverdag. Nææh sådan er det ikke engang. Hvis man laver en søgning på træsko kan man blandt andet finde ud af at træsko i meget meget gamle dage blev båret af negative og onde figurer.

I gamle dage kom man jern på sålerne så når man løb larmede det og lavede gnister. Den gode gamle træsko, jeg har aldrig ejet en træsko. Men det kunne være sjovt at eje et par gamle træsko lavet af rigtig træ. Måske jeg skulle fortsætte mit projekt med at lave noget fra bunden, først ribs gele og nu træsko, hjemmelavet. Tror jeg ville smile af stolthed hvergang jeg tog et skridt, ligesom dengang jeg lærte at gå.

I dag har jeg fået nok, hvem er den fladpande der har opfundet gummi-skoene, de der gummi træsko wannabes i skrigende pink og grøn. Hvad gør man hvis man skal slukke et bål og man kun har de fesne gummisko på? De smelter jo i forsøget på at slukke gløderne. Hvor praktisk er det lige?

Ved ikke rigtig hvordan de lyder når man går med dem, kan forstille mig det lyder som når man sætter sig ned på en læderagtig stol og den knirker.
Jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor folk køber disse gummi fiduser.
Lad os stå sammen og få afskaffet gummi-træsko-skoene, lad vær med at købe dem, føl dig ikke tvunget til at købe dem.

Nu vi er igang med at afskaffe ting, så synes jeg også vi lige skulle afskaffe moden med at fjerne øjenbryn. Barberer man alle hårene væk for så at tegne nye? Hvad hvis man har en dårlig dag? Og kommer til at tegne forkert, og så kom til at se overrasket ud hele dagen?
Jeg tror jeg er gået hen og blevet umoderne. Jeg ejer ikke gummisåler og jeg barberer ikke øjenbryn, men jeg laver egne træsko! Og de larmer og slår gnister når jeg løber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar