Skal vi ik bare være glade

At få skæld ud er det værste man kan opleve synes jeg, især når man får skæld ud for noget man ikke aner. Det var jo ikke i en dårlig mening det man gjorde.

Jeg havde som barn altid en madpakke og en drikkedunk med i skolen. En dag midt i timen blev jeg tørstig og uden at tænke over det tog jeg en tår saft fra min drikkedunk. Det skulle jeg aldrig have gjort. Min lærer råbte op og spurgte mig hvad i alverden jeg lavede. I mit hovede lignede jeg et spørgsmålstegn, hvad søren (undskyld søren) har jeg gjort galt? Det viste sig så at man slet ikke måtte drikke midt i timen. Den måtte jeg tænke længe over, når man er tørstig slukker man sin tørst og sådan er det.

Hvis en hundehvalp i nordgrønland følger efter dig og du vender dig om og råber efter den, fordi du er træt af den følger efter dig, så bliver den sgu da forskrækket, og ryster. Hunden ved da ikke at den gør noget forkert, den synes godt om dig, og så får den bare en rappenskralde. Det samme gør mennesker, der ikke er klar over de gør noget forkert.

Har nogen af jer prøvet at tage bussen i Nuuk? Nogle af de første gange jeg tog bussen i Nuuk, tænkte jeg med et smil at jeg ville hjælpe buschaufføren, så jeg skubbede mønterne for billetten ned i de dersens huller han kommer mønterne ned i. Det skulle jeg aldrig have gjort, og for søren da (undskyld søren) buschaufføren blev sur. Et år efter havde min lillesøster samme tanke, og buschaufføren blev lige så gal på hende.

Hvorfor bliver folk så sure? Det er jo ikke fordi man har gjort dem noget ondt. Hmm de har åbenbart nogle problemer, der gør at det skal gå ud over andre søde, dejlige, kærlige, uvidende mennesker. Senere kan de søde, dejlige, kærlige, uvidende mennesker gå og spekulere over hvad dælen det var de gjorde forkert.

Kære sure buschauffør, lærer og postmand og evt. Jeg sender jer hermed noget julestøv, lidt mandarinduft, krydret med kanel og grantræduft, lys chocolade fra en chokoladejulekalender, og farverne rød, hvid og grøn. En snemand og noget sne. Det er noget jeg sender til jer i mine tanker i håb om at i vil behandle andre søde, dejlige, kærlige, uvidende mennesker dejligt her op til jul.

 I øvrigt synes jeg den Afrika reklame med de små børn der banker SOS på en dunk er skide uhyggelig. 

Nu er jeg sur!

Nu er jeg sur!

Grønland er et land med 56.00 indbyggere. Du kan ikke med tog eller bil køre til en anden by, du skal enten med flyver eller skib for at komme til en anden by. En øl koster 15 kroner, og du kan ikke få den billigere, en øl i en butik! Mad og grøntsager koster så meget at du nærmest ikke har råd til at spise et ordentligt måltid mad, uden at give 200 kroner for et indkøb. Det er billigere at købe frosne færdigretter.  Der er 177.000 indbyggere i Odense, Danmarks tredje største by. I Grønlands største by bor der 15000 indbyggere. I Odense er ca. 300 hjemløse, i Nuuk er ca. 600 indbyggere hjemløse. For at komme hjem på juleferie, må du af med næsten 5000 kr. I Danmark skal du af med 600 kroner tur retur. Ja, jeg ved godt at det ikke kan sammenlignes. I Danmark kan du frit downloade podcasts, hvis du har misset et fedt radioprogram. I Grønland skal du af med 30 kroner for hver podcast program du henter. De fleste bor i dårlige huse med skimmelsvamp, de fleste børn går i dårlige skoler med skimmelsvamp. Flere børn tager i skole uden madpakke fordi forældre har brugt deres penge på verdens dyreste øl. Og madpakken koster nærmest det samme som to øl.

Alligevel sidder Grønlands allerøverste, dem der bestemmer, og beslutter sig for at det nu skal være i orden at indføre motorcykler?!?! 

Qaa!

Jeg var helt alene

Der var kun gået en uge.
En uge på den nye skole jeg lige var startet på. Jeg havde lige lært den rute jeg skulle tage for at komme til mine timer. Min første time hver dag, i alle ugens hverdage, begyndte med historie.
Når den time var slut havde jeg fem minutter til at komme over til den næste time, jeg havde fem minutter med 2000 andre elever der også skulle frem til deres næste time.
De fem minutter var ret hektiske, folk havde travlt på trapperne og gangene, der var råb, grin og snak. Her skulle man være opmærksom, for ikke at bumpe ind i nogen. Fem minutter, og så var alt stille, alle var inde i deres klasseværelser.

Jeg befandt mig i min anden time, engelsk, havde en ung engelsk lærer. Hun var flink nok. Men hun kunne ikke rigtig styre klassen, så der var larm  da timen begyndte. Hun havde ikke tid til at få eleverne til at tie stille, hun talte i telefon. DA vi havde sat os ned, lagde hun telefonen, og gik hen til sit bord, hvorefter, på trods af larmen, sagde at et fly i New York var styrtet, hun havde lige talt med sin veninde, der befandt sig i New York.

Hun mente det var bedst vi startede timen med et minuts stilhed. Det gjorde vi, og så fortsatte timen ellers.
Efter 50 minutters engelsk, havde jeg igen fem minutter til at møvre mig igennem en masse mennesker og nå hen til min biologi klasse.
Min biologi lærer var en sej lærer, hun havde styr på klassen, og eleverne respekterede hende, endnu en hård time i vente (havde fået besked på at vi en dag skulle dissekere en kat!) Håbede ikke det blev i dag.

Det gjorde det ikke, biologilæreren stod foran et fjernsyn og fulgte med. Vi satte os bare ned på vores pladser, og så med. Der var ikke nogen der sagde noget, vi sad bare og så på en bygning, der var fyldt med sort røg.
Jeg anede ikke hvad der foregik, og der var heller ingen der sagde noget, så jeg ville ikke spørge, stemningen virkede heller ikke særlig god. Havde stadig ikke lært nok engelsk til at kunne forstå den hurtige snak på tv.
Halvejs inde i timen, så vi en flyver flyve direkte ind i det andet tårn, vi sad og så det live! Det var noget der skete ligenu! Der blev jeg bange, og alle i  klassen blev forskrækket, ingen sagde noget. Det var som om enhver levede i sin egen verden. Hjernerne spekulerede, uden at sige et ord, "hvad sker der"?

Det ringede ud, der var stadig ingen der sagde noget, fem minutters travlhed, var erstattet med stilhed, af alle de mennesker der gik på gangene var der ingen der sagde noget. Jeg forstod stadig ikke hvad det var der foregik.

Jeg var i USA, er det sådan noget der plejer at ske i USA? Er det ligesom på film, alt det jeg havde set indtil videre var jo ligesom på film. Var sådanne katastrofer også noget der plejede at ske? Jeg anede intet. I min frokostpause, sad jeg og lyttede til de andre, jeg knap nok havde lært at kende. Der var masser af snak i cafeteriet, og det var svært at lytte til alt hvad der blev sagt, men en ting stod klart, der var ingen der vidste hvorfor det var sket, og hvem der stod bag det.

Fra et larmende cafeteria, tog jeg til den næste time, det var matematik, det var ikke meget matematik vi lærte den dag, læreren sagde ingenting, og mine klassekammerater sagde heller ingenting. Vi sad alle igen og så hvad der skete i fjernsynet. Vi hørte at hele byen var lukket, alle var blevet sendt hjem. Kan huske at der var en elev der sagde, "der skal en atombombe ulykke til at lukke denne skole", for mens alt omkring os lukkede, skulle vi fortsat blive på skolen.

Da min skoledag var slut, gik jeg hjem, lige så stille, tænkte over hvad der var sket, hvor stort det var, om det var alvorligt, vidste man hvad der foregik hjemme i Grønland? Jeg tænkte det nok var bedst at ringe hjem og høre om de havde hørt om det hjemme i Grønland. Bare sådan for at se, hvor stort det her egentlig var, for jeg syntes godt nok det var uhyggeligt, uden rigtigt at vide hvad der egentlig skete.

Der var ikke en bil på vejen, da jeg gik hjem, det var dejligt vejr, solen skinnede, der var kun en lyd af træer, alt var så stille, så underligt stille.

Min plejemor kom kørende, og stoppede. hun bad mig om at sætte mig ind i bilen, andet blev der ikke sagt, jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, vi kørte bare hjem i stilhed.

Et fjernsyn blev stillet op på spisebordet, og så foregik dagen ellers som normalt, bare uden et ord. Indtil jeg spurgte om det var i orden jeg ringede hjem. Det fik jeg lov til, men jeg kom aldrig igennem. Alle linjer var optaget, jeg blev desperat, for hvis mine forældre havde set hvad der var sket i fjernsynet, så blev jeg da nødt til at ringe og sige at jeg havde det godt. Og så lige spørge min far hvad det var der egentlig skete her i landet.

Jeg var kun 16, og jeg følte mig utrolig alene i verden, hvad var det for et uhyggeligt sted jeg var kommet til, var det normalt? De samme tanker kørte hele dagen, indtil jeg skulle sove.

Næste dag kørte fjernsynet stadig på spisebordet, morgenmaden blev spist, og madpakken lagt i tasken. Jeg havde en fodboldkamp efter skole, så jeg fik ekstra mad og drikke med.

Fik min store madpakke i mit skab, og mit fodboldtøj. Så gik dagen, som den gjorde hverdag. Indtil sidste time, hvor jeg havde billedkunst. Over højtaleren gav vores rektor os en meddelse. "Dette er en brandøvelse, i skal langsomt finde den nærmeste udgang og gå ud" Nårh ja en brand øvelse, så fik vi måske tidligere fri. Alle 2000 elever stod nu udenfor, brandvæsenet ankom, politiet ankom, og så fik jeg igen bekræftet min "USA lever de ligesom på film"-teori, for der kom også et swat team. Nu begyndte politiet at flytte os over på den anden side af vejen. Alle skulle væk fra skolen. Jeg begyndte at lede efter nogen jeg kendte, og fandt en jeg spillede fodbold sammen med, der sad i skyggen af et træ. Hun var ret irriteret da jeg spurgte hende hvad der foregik. Hun slyngede bare ordene ud som noget ligegyldigt, "der er en bombe på skolen, og nu prøver de bare at finde den"

Jeg ved ikke hvilken dag jeg var mest bange, den 11. september eller den 12. september.

Min stemme

"Hvis ikke vi stemmer, kan vi heller ikke brokke os" hørte jeg en hjemløs mand sige på TV.
Hvor tit brokker vi os over politikerne?
Skatten er for høj, skolevæsenet er for dårligt, der er for få pædagoger i børnehaverne,sygehusene fungerer dårligt, studiestøtten er for lav, huslejepriserne er for høje, pensionen er for lav, boligpriserne er for høje, skimmelsvamp over det hele (hvilket jeg ikke kan forstå, klimaet i Grønland er så tørt)... bla bla bla og jeg kunne blive ved. Nå, nu er vi igang med et folketingsvalg

Har ikke fulgt så meget med i den grønlandske valgdebat, kun på nettet, skal jo følge med i to valgkampe, en i Danmark og en i Grønland. Hvor mange ved ikke hvad der foregår i folketinget, Jeg ved ikke hvad de går og laver i folketinget, jeg ved ikke hvor stor en indflydelse de, folketingspolitikere der bliver valgt ind, har. Kunne de ikke, når de er blevet valgt ind, lave en ugentlig rapport over hvad de har opnået? Hvis det er for besværligt, så lav en rapport om måneden. Synes godt de kunne tage og bruge lidt tid på at lave sådan en rapport, det er jo trods alt befolkningen der har sørget for at de kom ind på den plads. Noget for noget, ikke?

Stem for pokker stem, og hold fast i det de har lovet jer, hold øje med om det de har lovet jer bliver holdt.

Jeg vil lave en liste, når valget er slut. En liste over de ting den folkevalgte har lovet under valgkampen. Til slut vil jeg se om det der er blevet lover er blevet holdt. Gør det samme hvis den du har stemt på er blevet valgt ind.

Ja, sådan...

Til dem der er ligeglade med politik og valg, tag og følg med, det er det rene cirkus, mega spændende at følge med i. Det er ikke bare snak, det er for din skyld de snakker, så hør på hvad det er de snakker om, for i sidste ende er det dig det går ud over.

7-9-13

Jeg ved ikke om jeg tror på held, man kan være heldig med vejret, hvis man en dag beslutter sig for at tage en lang cykeltur, men hvis man havde tjekket vejrudsigten og det er godt vejr, så er man vel egentlig ikke heldig. For så er man vel egentlig ikke overrasket over at vejret er godt.

I skrivende stund, (lyder sjovt at sige) er min edderkoppefarm udenfor mit vinduer i fuld gang. Kan se at den største edderkop bliver angrebet af en mindre edderkop. Den lille bliver ved med at stikke til den store, der har krummet sig sammen. Ha så er man ikke så stærk alligevel. Måske den slet ikke er ude på at dræbe, den driller nok bare den store. Håber egentlig på at den lille pakker den store ind, og spiser den, så er jeg heldig, og har en mindre edderkop i min edderkoppefarm.

Aj nu gav den lille op og gik sin vej, og den store har nu foldet sig ud og går sin vej, æv så var jeg alligevel ikke så heldig.
Pokkers også nu er den store edderkop væk, bare den ikke er kravlet ind i huset...

Pyyh der kom den frem igen, udenfor.
Ad hvor er den grim, den ligner en mini-krabbe, bare uden tykke ben.
Så sidder den bare der dagen lang og venter på at der kommer noget flyvende ind i dens net, så den kan få noget at spise. Det må være et pisse-tålmodigt dyr. Ligesom sneglen. den må også gå langt for at komme nogen vegne, øv hvor må det være træls.

Vi mennesker har ingen tålmodighed, det kan lige gå og så alligevel ikke, vi begynder til sidst at banke på bordet, eller trampe let med foden på gulvet, i håbet om at det vil gå lidt hurtigere. Eller når vi tålmodigt venter på at vandet i gryden skal koge, og vi bare står og glor, og tænker, "nu må det da snart ske"
Jeg tror edderkoppen sidder og sover, for så tålmodig kan ingen være. Nu har den ikke rørt sig i fem minutter, bare den lille edderkop kommer og driller den igen.

Alt dette skulle handle om held og uheld. Jeg tror man vinder kortspillet Olsen ved held, og man taber fordi man er uheldig. Jeg tror ikke man består en eksamen ved held, der gælder det ens egen indsats. "Det var godt nok heldig jeg klarede den eksamen" det kan man ikke sige. Tror ordet "held" føler sig misbrugt, og bliver væk. Når nogen har fået sig en taske eller en ny jakke, så siger man ikke "Aai hvor er du heldig!" Eller hvis man hører om en der er på ferie et eller andet fedt sted, så siger man heller ikke at personen er heldig, hvis personen havde vundet rejsen, ja så var det heldigt. Synes selv tit jeg har sagt det, man burde vel egentlig sige "bare det var mig" istedet for at sige "aaij, hvor er du heldig" Men det er vel en pæn måde at sige det på.

Måske er det bare mig der bruger ordet "heldig" for meget, jeg lover at jeg fra nu af vil holde op med at bruge ordet, så kommer det måske krybende, på et eller andet tidspunkt. Og så går jeg igang med at spille lotto for alvor.

I 1992 var der en mand der besluttede sig for at slå rekorden i flagstangssidning. Han fik influenza og måtte komme ned otte dage, før han havde slået 400 dags rekorden. Samtidig fandt han ud af, at hans sponsor var gået fallit, hans kæreste var gået fra ham, og hans telefon og elektricitet var blevet lukket.

Var det uheldigt?

Det poppede korn

"Vups!!" (et ord jeg tit siger når jeg en sjælden gang er ved at glide på en glat vej)
 Jeg tror det var det man sagde da det første majskorn poppede første gang, "vups" for det var vel ikke meningen at dette korn skulle sprænges på den måde.

"Hvad skete der lige der?" fra lille korn til hvid underlig lignende skyklump. Turde de virkelig stikke den i munden da det første korn sprang, der gik nok lidt tid med sten, saks og papir, eller "hvis du tør, så tør jeg også" eller "du er en tøsedreng hvis du ikke tør spise den" Gad vide om de havde samme diskussion da man opfandt papir?
Aj, vi mennesker er nysgerrige væsener, de to hulemænd har selvfølgelig taget et korn mere,i stedet for at spise det, for at se om det kunne sprænges igen. Og sådan ville de blive ved indtil der ikke var flere korn.
Jeg kan godt forestille mig to hulemænd sidde i deres hule og poppe popcorn, og grynte ved hvert "pop. Når vi ser noget første gang så vil vi lige sikre og at det er rigtigt og så vil vi se det anden gang, det er ligesom med spøgelser, man ser dem kun en gang, og så ved man ikke rigtig om man skal tro på dem, for de har jo ikke vist sig igen. Eller så gider spøgelserne ikke se mig.

Jeg kan ikke engang huske hvordan jeg reagerede da jeg så de første popkorn poppe, men jeg syntes det var vældig skægt, hvergang vi poppede popkorn da jeg var barn. Tænk at det lille korn kunne blive til noget der smagte så godt.

Men hvornår blev popkornen egentlig opfundet? Jeg fandt frem til at popkornen faktisk er mindst fem tusind år gammel. Fem tusind! Og vi er i dag i 2011, det er mindre en fem tusind, hold da op for et gammelt popkorn, men sådan er det vel også med andet mad. Men alligevel popcornen.

Og i hvert enkelt lille korn er der en lille dråbe vand, når den dråbe bliver varmet op udvider den sig og så "pop" popper kornet. og så vender kornet indersiden ud af. Altså ligesom når vi nogle gange har travlt og tager jakken på med vrangen ud af. Det samme sker for et pop korn.

Ja ja se så har vi alle lært lidt om hvorfor de små gule korn eksploderer og bliver til det man bare SKAL have når man tager i biografen.

store og små meninger

Når man som 1 meter og 55 cm høj bevæger sig rundt i den store verden, kan det nogle gange være lidt svært. Man bliver tit overset, og får en albue ups hovsa lige i ens lille hjerne. Hov ja her er jeg! Især i en stor menneske mængde føler man sig tit meget meget lille. Prøv at tænk på hvordan en myre må have det, når det "trask" lige kommer en stor fod og træder på en.

Når man en dag beslutter sig for at traske op til kiosken for at købe lidt godt og går der på fortorvet og der så lige kommer en imod dig, hvad gør du så? "okay vælger jeg venstre eller højre?" Nogle går bare ligeud og så må man pænt gå udenom. Hvad gør i? Jeg venter normalt på hvad personen der går imod mig gør og så handler jeg derfra. Det er altid ikke helt nemt for den anden person venter nok også på hvad jeg gør, og så bliver det til en pinlig dans med et fremmed menneske.

For ikke at snakke for meget udenom. Jeg er stadig 1 meter og 55 centimeter høj (det står der ihvertfald i mit pas) jeg synes godt nok jeg har nogle fordele ved den højde. Forleden fløj jeg 3 timer og 55 minutter, hvorefter jeg sad i en bus i to timer. Intet problem for mig, jeg trak mine ben op i sædet og faldt i søvn. Hvor mange store mennesker kan det? Godt nok kan jeg ikke nå op på den allerhøjeste hylde i køkkenskabet, men så kan jeg da bare tage en stol. Jeg slipper også for at slide og slæbe med en tung kuffert, op i der hvor man smider sin kuffert i toget, der gør folk, og hvis det generer nogen at jeg kommer med en kuffert, så siger jeg bare at jeg ikke kan nå, hvilket jo er rigtig nok.

Fordelen ved ikke at have ti centimeter ekstra i højden er prisen, hehe... Jeg kan købe løbesko i børnestørrelse og spare en masse penge. og hvis jeg vil i byen en aften behøver jeg ikke at købe mere end tre øl.
Jeg er godt nok glad for at jeg er lille. og jeg synes det er uretfærdigt at høje mennesker skal have højhælede sko på, de er jo høje i forvejen så hvad er meningen?

Nårh ja og hvad er meningen med at man klapper når flyet lander? er det fordi piloten landede godt? for at takke personalet? Eller fordi man bare er glad og lettet over at man endelig er på fast grund?