7-9-13

Jeg ved ikke om jeg tror på held, man kan være heldig med vejret, hvis man en dag beslutter sig for at tage en lang cykeltur, men hvis man havde tjekket vejrudsigten og det er godt vejr, så er man vel egentlig ikke heldig. For så er man vel egentlig ikke overrasket over at vejret er godt.

I skrivende stund, (lyder sjovt at sige) er min edderkoppefarm udenfor mit vinduer i fuld gang. Kan se at den største edderkop bliver angrebet af en mindre edderkop. Den lille bliver ved med at stikke til den store, der har krummet sig sammen. Ha så er man ikke så stærk alligevel. Måske den slet ikke er ude på at dræbe, den driller nok bare den store. Håber egentlig på at den lille pakker den store ind, og spiser den, så er jeg heldig, og har en mindre edderkop i min edderkoppefarm.

Aj nu gav den lille op og gik sin vej, og den store har nu foldet sig ud og går sin vej, æv så var jeg alligevel ikke så heldig.
Pokkers også nu er den store edderkop væk, bare den ikke er kravlet ind i huset...

Pyyh der kom den frem igen, udenfor.
Ad hvor er den grim, den ligner en mini-krabbe, bare uden tykke ben.
Så sidder den bare der dagen lang og venter på at der kommer noget flyvende ind i dens net, så den kan få noget at spise. Det må være et pisse-tålmodigt dyr. Ligesom sneglen. den må også gå langt for at komme nogen vegne, øv hvor må det være træls.

Vi mennesker har ingen tålmodighed, det kan lige gå og så alligevel ikke, vi begynder til sidst at banke på bordet, eller trampe let med foden på gulvet, i håbet om at det vil gå lidt hurtigere. Eller når vi tålmodigt venter på at vandet i gryden skal koge, og vi bare står og glor, og tænker, "nu må det da snart ske"
Jeg tror edderkoppen sidder og sover, for så tålmodig kan ingen være. Nu har den ikke rørt sig i fem minutter, bare den lille edderkop kommer og driller den igen.

Alt dette skulle handle om held og uheld. Jeg tror man vinder kortspillet Olsen ved held, og man taber fordi man er uheldig. Jeg tror ikke man består en eksamen ved held, der gælder det ens egen indsats. "Det var godt nok heldig jeg klarede den eksamen" det kan man ikke sige. Tror ordet "held" føler sig misbrugt, og bliver væk. Når nogen har fået sig en taske eller en ny jakke, så siger man ikke "Aai hvor er du heldig!" Eller hvis man hører om en der er på ferie et eller andet fedt sted, så siger man heller ikke at personen er heldig, hvis personen havde vundet rejsen, ja så var det heldigt. Synes selv tit jeg har sagt det, man burde vel egentlig sige "bare det var mig" istedet for at sige "aaij, hvor er du heldig" Men det er vel en pæn måde at sige det på.

Måske er det bare mig der bruger ordet "heldig" for meget, jeg lover at jeg fra nu af vil holde op med at bruge ordet, så kommer det måske krybende, på et eller andet tidspunkt. Og så går jeg igang med at spille lotto for alvor.

I 1992 var der en mand der besluttede sig for at slå rekorden i flagstangssidning. Han fik influenza og måtte komme ned otte dage, før han havde slået 400 dags rekorden. Samtidig fandt han ud af, at hans sponsor var gået fallit, hans kæreste var gået fra ham, og hans telefon og elektricitet var blevet lukket.

Var det uheldigt?

Det poppede korn

"Vups!!" (et ord jeg tit siger når jeg en sjælden gang er ved at glide på en glat vej)
 Jeg tror det var det man sagde da det første majskorn poppede første gang, "vups" for det var vel ikke meningen at dette korn skulle sprænges på den måde.

"Hvad skete der lige der?" fra lille korn til hvid underlig lignende skyklump. Turde de virkelig stikke den i munden da det første korn sprang, der gik nok lidt tid med sten, saks og papir, eller "hvis du tør, så tør jeg også" eller "du er en tøsedreng hvis du ikke tør spise den" Gad vide om de havde samme diskussion da man opfandt papir?
Aj, vi mennesker er nysgerrige væsener, de to hulemænd har selvfølgelig taget et korn mere,i stedet for at spise det, for at se om det kunne sprænges igen. Og sådan ville de blive ved indtil der ikke var flere korn.
Jeg kan godt forestille mig to hulemænd sidde i deres hule og poppe popcorn, og grynte ved hvert "pop. Når vi ser noget første gang så vil vi lige sikre og at det er rigtigt og så vil vi se det anden gang, det er ligesom med spøgelser, man ser dem kun en gang, og så ved man ikke rigtig om man skal tro på dem, for de har jo ikke vist sig igen. Eller så gider spøgelserne ikke se mig.

Jeg kan ikke engang huske hvordan jeg reagerede da jeg så de første popkorn poppe, men jeg syntes det var vældig skægt, hvergang vi poppede popkorn da jeg var barn. Tænk at det lille korn kunne blive til noget der smagte så godt.

Men hvornår blev popkornen egentlig opfundet? Jeg fandt frem til at popkornen faktisk er mindst fem tusind år gammel. Fem tusind! Og vi er i dag i 2011, det er mindre en fem tusind, hold da op for et gammelt popkorn, men sådan er det vel også med andet mad. Men alligevel popcornen.

Og i hvert enkelt lille korn er der en lille dråbe vand, når den dråbe bliver varmet op udvider den sig og så "pop" popper kornet. og så vender kornet indersiden ud af. Altså ligesom når vi nogle gange har travlt og tager jakken på med vrangen ud af. Det samme sker for et pop korn.

Ja ja se så har vi alle lært lidt om hvorfor de små gule korn eksploderer og bliver til det man bare SKAL have når man tager i biografen.

store og små meninger

Når man som 1 meter og 55 cm høj bevæger sig rundt i den store verden, kan det nogle gange være lidt svært. Man bliver tit overset, og får en albue ups hovsa lige i ens lille hjerne. Hov ja her er jeg! Især i en stor menneske mængde føler man sig tit meget meget lille. Prøv at tænk på hvordan en myre må have det, når det "trask" lige kommer en stor fod og træder på en.

Når man en dag beslutter sig for at traske op til kiosken for at købe lidt godt og går der på fortorvet og der så lige kommer en imod dig, hvad gør du så? "okay vælger jeg venstre eller højre?" Nogle går bare ligeud og så må man pænt gå udenom. Hvad gør i? Jeg venter normalt på hvad personen der går imod mig gør og så handler jeg derfra. Det er altid ikke helt nemt for den anden person venter nok også på hvad jeg gør, og så bliver det til en pinlig dans med et fremmed menneske.

For ikke at snakke for meget udenom. Jeg er stadig 1 meter og 55 centimeter høj (det står der ihvertfald i mit pas) jeg synes godt nok jeg har nogle fordele ved den højde. Forleden fløj jeg 3 timer og 55 minutter, hvorefter jeg sad i en bus i to timer. Intet problem for mig, jeg trak mine ben op i sædet og faldt i søvn. Hvor mange store mennesker kan det? Godt nok kan jeg ikke nå op på den allerhøjeste hylde i køkkenskabet, men så kan jeg da bare tage en stol. Jeg slipper også for at slide og slæbe med en tung kuffert, op i der hvor man smider sin kuffert i toget, der gør folk, og hvis det generer nogen at jeg kommer med en kuffert, så siger jeg bare at jeg ikke kan nå, hvilket jo er rigtig nok.

Fordelen ved ikke at have ti centimeter ekstra i højden er prisen, hehe... Jeg kan købe løbesko i børnestørrelse og spare en masse penge. og hvis jeg vil i byen en aften behøver jeg ikke at købe mere end tre øl.
Jeg er godt nok glad for at jeg er lille. og jeg synes det er uretfærdigt at høje mennesker skal have højhælede sko på, de er jo høje i forvejen så hvad er meningen?

Nårh ja og hvad er meningen med at man klapper når flyet lander? er det fordi piloten landede godt? for at takke personalet? Eller fordi man bare er glad og lettet over at man endelig er på fast grund?