tirsdag den 7. juni 2011

Kender du det..?

Når du om morgenen vågner og bare har en bestemt sang i hovedet? Sangen kører i hovedet hele dagen.. ej okay måske omkring middagstid er den ude igen. Men tænker du på sangen når du om aftenen lukker dine øjne i? Jeg gør ik, og jeg havde heller ikke nogen sang i hovedet i morges da jeg vågnede, ærgerligt nok. En god sang i hovedet får ellers ens dag til at stråle af solskin. Hvis sangen da er god.
Det værste er når man har en sang i hovedet, som man har fra en eller anden reklame, og man ikke kan huske hvilken reklame.

Grønland burde have reklamer, reklamer i TV, med små irriterende grønlandske melodier, man kunne vågne op i hovedet med. Så ville (hvis man ligesom mig får sange i hovedet, og danser til dem indtil middagstid) folk gå rundt og danse indtil middagstid. Det ville være et sjovt syn. Hvis man da ellers gik rundt og små dansede i fuld offentlighed. Men det er der nok ingen der gør, men tænk hvis....
Så ville de fleste måske gå rundt med et lille smil.

Har du prøvet at smile til en fremmed i dag? Jeg har!!! Og jeg snakkede endda med personen, men det har jeg nok glemt i morgen. Egentlig tør jeg slet ikke smile til en fremmed, hvad hvis de ikke smiler tilbage? Derfor har jeg lagt en taktik hehe.. Jeg smiler til personen, men kigger ikke personen i øjnene. Jeg er totalt kylling, men måske man skulle prøve?

Igår stod jeg ved kasse 1, i supermarkedet. En glad mand stod foran mig og snakkede med kassedamen. Hun spurgte ham hvordan han havde det, og han klagede højlydt ..." åååh jeg har været på hospitalet, du ved hæmorider, det gør så ondt", kassedamen så lidt overrasket ud, men svarede hurtigt, "Nå!!! det er da også noget værre noget".

Her stod jeg ved kasse 1, og vidste ikke om jeg skulle lade som ingenting eller ligne en der lyttede til hvad de snakkede om (hvilket alligevel ikke kunne undgås), så jeg smilede bare, ned på gulvet.

jep, jeg er en kylling, måske en kylling fra et tidligere liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar