De fleste kender Luna, hende der fra Bamse og Kylling. Men jeg kender en anden Luna.
Vidste i egentlig at der står "TDC" på månen? Jep, det gør der, det var en astronaut der skrev sin datters initialer, da han var på månen. Hun er derfor den eneste i hele verden der har sit navn på månen. Den dag jeg bliver milliadær, får jeg en til at skrive mine initialer på månen.
I aften er månen fuld, og der er måneformørkelse, den skulle gerne blive orange, siger de kloge. Sidst der var måneformørkelse var her i december. Jeg stod op om natten bare for at se det. Jeg kunne ikke sove, jeg skulle bare ud i bidende kulde og se månen blive "formørket". Det var lidt sejt, men jeg havde ikke rigtig nogen at glæde mig sammen med, for der var kun mig og månen.
Mig og månen. Jeg tror min lillesøster var fire år, da jeg begyndte at tænke over månen. Jeg må selv ha været 13. Vi sad i bilen, efter en lang tur fra Grønland til Danmark. Hun kan ikke rigtig tåle at køre bil, så jeg sagde til hende at hun skulle følge månen, så ville hun ikke blive så dårlig. Efter at have kørt et stykke tid sagde hun: "hov, hvorfor er der to måner?". Ja månen følger med en overalt, ligemeget hvor du er henne i verden.
Hun kunne godt li´månen som 4 årig, men det var nok mest på grund af "Bjørnen i det blå hus", den havde en måne, der hed Luna, og bjørnen fra det blå hus var altid oppe og sige godnat til Luna.
Som 16-årig drog jeg væk hjemmefra, jeg skulle ud og finde lykken, og hvor findes lykken? I Amerika. Ej jeg drog ikke ud for at finde lykken, jeg tog et år væk hjemmefra og fik lært en del engelsk, eller nærmere amerikansk (for der er en stor forskel på engelsk og amerikansk skal jeg sige jer). Min plejefamilie havde en hund, og den skulle gå tur hver aften. Og jeg elskede at gå tur med den hund. Jeg var egentlig hunderæd for hunde, for der hvor jeg kommer fra skal man holde sig langt væk fra hunde, de kan æde en. Så jeg var glad for endelig at kunne gå tur med en hund.
Når man nu er så langt væk hjemmefra, sker det også at man savner sin mor og far, og specielt sin lillesøster.
Og hver aften når jeg gik tur med den kære hund kiggede jeg op på månen. Der hvor jeg boede var der kun to timers tidsforskel med Grønland, så jeg var ret sikker på, at hvis jeg kunne se månen her, kunne man garanteret også se månen hjemme.
Og jeg tænkte, at hvis jeg kigger op på månen, kan det være min lillesøster kigger op på månen, og så kigger vi på noget samtidig, og så er vi alligevel ikke så langt væk fra hinanden, og så smilte jeg og havde det godt og dejligt.
Jeg elsker den måne. Og jeg skal ud og se måneformørkelsen i aften, no matter what.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar