Med to fødder går verden

Jeg har fra i dag af besluttet mig for at vise maraton-løbere en kæmpe respekt. De løber 42 km for at nå i mål, målet er en snor, der lige bliver "cuttet" midtover når man løber igennem. Hold da op! Og de løber de 42 km, de går ikke. Respekt, men egentlig også lidt fjollet. Hvis jeg fik en million skulle jeg nok løbe 42 km, men ellers ikke.

I aften er det Sankt-Hans. Og det vil jeg da ikke gå glip af. Jeg skal se heksen blive brændt af yeeeeh. Derfor kiggede jeg på det der kort man har i sin Iphone, for at finde den nærmeste strand. Hvis man har en strand så sender man også heksen afsted på Sankt-Hans, det går jeg ud fra.
På mobilen står der, at den nærmeste strand ligger 6 km væk, og det vil ca. tage en time at gå. 6 km er da ikke ret meget, den klarer vi da nemt.

Frisk tager jeg min kæreste under armen og begynder på den 6 km korte tur for at se heksen blive brændt af. Vi går og vi går. Det går da meget godt, indtil jeg lige skal tjekke kortet og se om vi går den rigtige vej. Og så er vi ikke engang nået halvvejs.
Pyt, skidt med det. Jeg skal ned til stranden, sidde på fint hvidt sand, og se de blå bølger. Åååhj jeg glæder mig!

Jeg synes ikke vi kommer nogen vegne og mine fødder er så småt begyndt at gøre ondt, jeg overvejer faktisk at vende om, men nej, jeg skal se havet, sandet og heksen. På vejen møder jeg, og kun mig, flere flyvende dyr. Beeezzz lige ind mod mine øjne, godt man er hurtig. På et tidspunkt er der er vissent blad i mit hår, så der smider jeg lige væk hurtigt, så er det er hveps eller en flue med gule fartstriber. Det resulterer i at jeg nu ikke tør røre mit hår.

Endelig er der måger i sigte. Så må vi være tæt på. Men der er stadig lang vej, og nu skal i bare læse. Strandvejen, woow strandvejen. Frem kommer køer og grønt græs, det ser jo helt idyllisk ud, nu venter bølgen blå. Men først lige et skilt med hvad tid Sankt-Hans bålet begynder (sådan noget tjekker man ikke før man går) klokken er halv fire og Sankt-Hans bålet starter klokken halv ni. Smart! 6 km gåtur og så skal man vente i flere timer, nu er det op til stranden om vi har lyst til at sidde der et par timer.

Strand! Strand?? En strand er hvidt sand og blå bølger.
Der var ingen strand. Intet hvidt sand, ingen bølger blå. Brunt smattet ler-lignende sand, og brunt hav, det så ikke engang særlig dybt ud. Det blev til ca. et kvarter på en bænk i blæsevejr. Og 6 km lang tilbagevej. Øv! Nu har jeg gået mere end 12 km, og jeg klager, men maraton løbere løber 42 km. Jeg er en kylling...